Ateistisk Selskab er blevet til et trossamfund

af: MARTIN GARCIA

Med den seneste reklamekampagne på siden af Movia-busserne gør Ateistisk Selskab sig skyldig i de selv samme ting, som de anklager religiøse for. Man kan fristes til at spørge, hvornår Ateistisk Selskab ændrer navn til “Trossamfundet for Missionerende Anti-teister”. Formelt mener de at være en interesseorganisation, men i praksis opfører de sig som et trossamfund. Ikke-tro er også en tro. En ateist er uden gud. Sat på spidsen, kan man sige, at ateister tror på,  der ikke findes en gud. Ateistisk Selskab missionerer altså ikke-tro ligesom fanatiske religiøse missionerer tro. Budskaberne “Talte Jesus og Muhammed med en gud?” og “Hvorfor tro på en gud?”, som har optrådt på busreklamer er religiøse anti-teistiske budskaber, der søger at frelse de troende fra det guddommelige. Fanatisme kan selvfølgelig gradbøjes og Ateistisk Selskab ligger bestemt i den milde ende, men det ville klæde Ateistisk Selskab at leve op til egne principper og lade folk have deres gud eller ikke-gud i fred. 

Hvis Ateistisk Selskab skulle holde sig indenfor egne principper, skulle deres oplysningskampagne i stedet handle om fakta og ikke stille spørgsmål om tro. Det kunne fx  handle om finansieringen af Folkekirken, kirkebygninger, præsteuddannelse etc.

Særligt interessant kunne det være, hvis Ateistisk Selskab gik ind i debatten om at udvide kirkeskatten til at favne andre trossamfund end Folkekirken. En sådan ændring behøver nemlig ikke at kræve en grundlovsændring. En ligestilling for trossamfund i Danmark ville, foruden en moderat folkemoské (med universitetsuddannede imamer) og en folkesynagoge, også give mulighed for, at fx Humanistisk Selskab eller Yoga-skoler mm. ville kunne finansieres gennem en reformeret kirkeskat.

 

Skatter, fra bedste til værste

Hvis alle skal være sin egen lykkes smed, må præmissen være, at “alle mennesker er født frie og lige værdighed og rettighed”. Med andre ord, skal alle have samme initialbetingelser. Derfor må politisk korrekt beskatning medføre maksimering af individets råderet til egen værdiskabelse ved arbejde samt en inddragelse af særlige privilegier til fællesskabet, herunder jordrenten.

huspenge

af: MARTIN GARCIA

Gode skatter

Disse skatter har generelt gavnlige effekter på økonomien ud over finansiering af staten. Det vil sige, at manglende opkrævning af disse skatter, skaber problemer. I en vis forstand er de betaling for privilegier, og er ikke ægte skatter overhovedet. De er også de eneste skatter, der kan baseres udelukkende på offentlig information eller er indsamlet som modydelse for adgang til offentlige faciliteter.

#1 Grundskyld
Øverst på listen har vi jordværdiskatten, som vi i Danmark kalder grundskyld, der er en afgift på alle beliggenhedsværdier skabt af naturen og samfundet.  Grundskyld forener frimarkedsprincipper med konceptet om Jorden som fælleseje. I det retfærdige samfund bør gælde en fælles ejendomsret de naturgivne og de samfundsskabte værdier, mens den private ejendomsret omfatter de arbejdsskabte værdier. Kort sagt kan man sige, at alle offentlige investeringer, der ikke er spild af penge, øger eller fastholder grundværdierne – denne jordrente tilhører altså fællesskabet. Det er den mest progressive skat, fordi den kun rammer privilegier og er den eneste skat, der ikke kan overføres fra ejeren til brugerne (Normalt kan en sælger videregive en salgsskat til køberne ved at at kræve en højere pris for varen, netop fordi skatten først skal betales når varen er solgt. Men når en udlejer forsøger at videregive grundskylden til sine lejere ved at kræve en højere leje, så skal grundskylden jo stadig betales i mellemtiden, selvom der ingen lejeindtægt er til at betale med. Dette presser jordejeren til at sænke lejen for at tiltrække lejere.) Grundskyld forhindrer altså monopolisering af jord, stabiliserer priserne på fast ejendom, fremmer økonomisk vitalitet samt giver en effektiv brug af jord. Desuden har grundskyld været anerkendt i århundreder som den mest etiske skat af bl.a. Henry George, Adam Smith og Thomas Paine m.fl. Derudover er grundværdien let at vurdere, da den udelukkende er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Grundejeren kan heller ikke snyde, da man ikke skjule jordens værdi.

#2 Resurseudvindningsskat
Skat på udvinding af naturresurser indsamler, på vegne af samfundet, en værdi, der ellers ville have været en uventet gevinst for ejeren af rettighederne til mineralforekomster. Til et vist punkt, forsinker den udvinding af ikke-vedvarende ressourcer og har dermed en miljøbevarende effekt. På kort sigt hæmmer de økonomisk vitalitet mindre end indkomstskatter, og langt mindre end moms og lønskatter. I det lange løb gavner bevarelse af naturresurser økonomisk vitalitet. Dvs. at økonomien vil gå i stå, hvis fx de fossile brændsler bliver brugt så hurtigt, som de gør. Dermed går luften ud af ballonen så at sige.

#3 Forureningsskat
De som forurener i kraft af deres handlinger, bruger offentlig luft og vand som lager for deres gifte. Herved reducerer de nydelsen af luft og vand for alle andre. De skal derfor betale for at gøre det, af samme årsag folk skal betale for den jord, de holder for dem selv.

#4 Monopolafgifter
Monopolafgifter betales af en serviceudbyder til en offentlig myndighed imod at få eneret (licens) på leveringen af denne service, fx i et givent område, eksempelvis taxakørsel i en storby. I mange tilfælde er legale monopoler unødvendige, og licensbegrænsningerne burde afskaffes. Der hvor legale monopoler er nødvendige (det kunne fx være  telefonnet, elnettet, lufthavne eller patentrettigheder), bør værdien af monopolgevinsten tilfalde det offentlige og ikke monopolisten. Et eksempel på en monopolgevinst, der i øjeblikket ikke bliver inddraget til fællesskabet, er møntningsgevinsten ved skabelsen af nye digitale penge.

#5 Trængelsafgifter
Trængselsafgifter er den bedste måde at forhindre overforbrug af offentlige faciliteter. De adskiller sig fra brugerbetaling i og med, at de er tilpasset til at forhindre overforbrug, ikke at betale for faciliteterne i sig selv.

Dårlige, men tålelige skatter

Disse skatter har både gode og dårlige elementer, men bør kun anvendes, når de ovenstående muligheder er ikke tilgængelige.

#5 Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskat er virkeligheden to afgifter. Den del, der falder på forbedringer er destruktiv, mens den del, der falder på jordværdi er så afgørende vigtigt, at hvis en grundskyldsmulighed ikke er er ikke tilgængelig, er det den bedste indtægtskilde. Den er langt mere progressiv end folk er klar over, fordi den falder betydeligt på selskabsejede og ubeboede  ejendomme. Den bliver ikke givet videre til lejere, fordi den er mere besværlig for udlejere uden lejere end for dem med lejere. Det er den bedste af de dårlige skatter.

#6 Formueskat
Formueskat er mere omfattende end ejendomsværdiskat, idet den rammer øvrige former for formue (fx opsparing i banken, biler, malerier, kunstsamlinger etc.) samt juridiske dokumenter, der gør krav på en formue (Værdipapirer, som opgøres i formue. Fx en aktier, en check, gældsbevis, skøde eller testamente). Formueskat er mere progressiv end indkomstskatter, men mindre progressiv og mere økonomisk ødelæggende end de afgifter, der er anført ovenfor.

#7 Arveafgift
Arveskatter er generelle formueskatter, som opkræves på tidspunktet for overførslen fra den normalt afdøde ejer til modtagerne. Mens de har de samme generelle virkninger som formueskatter, har de også en unødigt forstyrrende effekt fra en høj opkrævning på et enkelt tidspunkt, i modsætning til en lavere sats, der opkræves årligt.

#8 Inflation
Inflationen er en slags overførsel fra indehavere af penge og finansielle forpligtelser til dem, der er forgældede. (Man kan undre sig over, hvorfor overhovedet kategorisere inflation som skat. Men om man skal betale en del af sin indkomst i skat eller om staten trykker deres egne penge til deres udgifter eller om bankerne skaber nye penge ved långivning, så mister man købekraft i alle tilfælde.) Hvis al gæld var legitim, ville inflationen rangerer meget længere nede på listen. Hvis der var en måde at adskille legitim gæld fra resultaterne af bankvirksomheds privilegium, ville den rangere meget højere. (Dvs. hvis man nationaliserede møntningsgevinsten ved at kunne trykke nye digitale penge samt suveræniteten over allokeringen af samfundets produktionsfaktorer ved udlånspolitikken.)

#9 Brugerbetaling
Forskellen mellem brugerbetaling og trængselsafgifter er, at brugerbetaling forsøger at dække noget eller al brugen. Trængselsafgifter skal kun forhindre overforbrug, hvor brugerbetaling skal mindske forbrug af en offentlig ydelse eller facilitet generelt med profit som mål.

Herunder følger indkomstskatterne
Indkomstskatter er generelt mindre progressive og mere økonomisk ødelæggende end formueskatter. Alle er dårlige, men nogle er tålelige.

#10 Aktieavanceskat
Skattesatserne på aktievance (dvs. skat på udbytte af værdipapirer samt avance ved salg) bør være mindst lige så høje som skatter på almindelig indkomst. Disse skatter kaldes ofte “kapitalvindingsskatter”, men ægte kapital er ikke gevinstgivende; det der giver gevinst er den kapitaliserede værdi af privilegier. (Bygninger, anlæg, maskiner og transportmidler er alle eksempler på realkapital i modsætning til finanskapital, der består af aktier, obligationer og andre typer værdipapirer og finansielle fordringer. Det der er gevinstgivende, er knaphedsrente og ikke realkapital, som skal tilføres arbejde for at give gevinst.) Lave satser for aktieavance fremmer ikke ægte investeringer i produktivitet på den måde, som fremskyndet afskrivning af ægtekapital gør.

#11 Selskabsskat
Indkomstskatter er generelt mindre progressive og mere økonomisk ødelæggende end formueskatter. De beskatter de rigtige mennesker den forkerte vej, og ender med at falde på de fattigste mennesker indirekte (Rige har ikke nødvendigvis meget indkomst, hvis de lever af deres formue, imens fattige kun har deres beskattede indkomst og ingen formue at leve af). Imidlertid er virksomhedernes privilegium meget reelt (fx muligheden for at udskyde skat, flytte underskud mellem firmaer i forskellige lande, regnskabsmæssige afskrivningsregler etc.), og der er ingen uret i at få modtagerne af privilegier til at betale for privilegierne. De, der klager over “dobbeltbeskatning” bør bemærke, at det ikke er strengt nødvendigt for et foretagende at organisere sig som et selskab. Det er klart, at fordelene, ved at organisere sig, opvejer omkostningerne ved selskabernes indkomstskatter, ellers folk ville simpelthen bare danne uformelle partnerskaber.

#12 Differentieret indkomstskat
Et skarpt progressiv indkomstskat påhviler de rigtige mennesker men den forkerte vej. Det vil sige, at den falder på folk, der burde betale de gode skatter ovenfor, men i stedet giver dem uhensigtsmæssige incitamenter, der har tendens til at bremse økonomien, mindske lønninger, og øge husleje og andre priser. Den reducerer de midler, som rige mennesker kan bruge til at monopolisere jord og byde andre privilegier op, men den giver også rige mennesker et incitament til at anvende de midler de har til aktiver (fx penge under hovedpuden), der ingen indtægt producerer, og dermed ikke skaber noget velstand og ingen jobs leverer.

Utåleligt dårlige skatter

Disse skatter er så regressive og destruktive, at der skal gøres alt for at fjerne dem.

#13 Flad indkomstskat
Flade indkomstskatter falder lige så hårdt på de penge, der er nødvendige for at betale for mad, tøj og husly, som på de penge, der anvendes til at byde værdien af privilegier op (dvs. privilegier som giver uretmæssige arbejdsfri indtægter).

# 14 Salgsskat, merværdiafgift og bruttoomsætningsskat
Disse skatter falder for det meste på de borgere med middel eller lav indkomst, som bruger hele deres indkomst, mens de mere velhavende borgere har mulighed for at investere deres indkomst fri for salgsskat. Fritog man mad og tøj, ville disse skatter blive mindre regressive i bunden, men sådanne undtagelser ville blot udskille middelklassen mere. De er stadig regressive, når middelklassen sammenlignes med mere velhavende mennesker. Salgsskatter ødelægger også handel, og den giver etablerede virksomheder en kunstig konkurrencefordel i forhold til nystartede virksomheder. Merværdiafgift er meget regnskabstungt, så det er nemmere, hvis man har allerede har resurser både i omsætning og mandskab i regnskabsafdelingen kontra en enkeltmandsvirksomhed, der intet har til at starte med.

#15 Giftskat
Skatter på tobak, alkohol, pengespil osv. falder for det meste på folk, der synder imod sig selv, mens de gode skatter har tendens til at falde på dem, der synder imod samfundet. Mens man kunne begrunde en afgift på tobak til at finansiere forskning og behandling af lungekræft, så vil anvendelse af sådanne afgifter til generel statslig indtægtskilde være at drage fordel af folks uheld. Det er heller ikke engang sikkert, at disse skatter afskrækker selvdestruktiv adfærd.

#16 Told og punktafgift
Disse skatter har en tendens til at gavne foretrukne interessegrupper i stedet for at gavne den offentlige interesse. Fx ville en 1.000 $ skat på en udenlandsk bil give fremstilleren af en indenlandsk bil muligheden for at opkræve 1.000 $ mere. En bedre måde at beskytte nationale arbejdspladser på er at erstatte indkomstskat (især for arbejdstagerne) med de gode skatter, der er anført øverst på denne side. (Grundskyld giver incitamentet til, at folk skal foretage sig noget med deres jord eller arbejde for at have jord, hvorimod ingen indkomstskat beskytter nationale arbejdspladser.)

#17 Beskæftigelsesskat og lønsumsafgift
Disse er de værst tænkelige indkomstskatter, da de intet beskatter af de privilegeredes profitter, men alt af penge tjent ved hårdt arbejde. De opkræves som regel på statsligt og lokalt niveau, fordi det er sværere for almindelige arbejdere til at flytte for at undgå skatter.

#18 Ejendomsavanceskat og tinglysningsafgift
Der er en fejlagtig tro på, at skat på salg af boliger hæmmer jordspekulation. Imidlertid er det mest destruktive element i jordspekulation besiddelse, der forhindrer andres brug af jorden. Ejendomsavanceskat og tinglysningsafgift falder på dem, der giver afkald på jord, så den kan bruges af andre. Især der hvor der er tilstrækkelig høj jordværdi eller ejendomsværdiskatter, vil tinglysningsafgift bremse overførslen af jord fra ikke-brugere til brugere. Ejendomsavanceskat og tinglysningsafgift er dermed også procycliske – dvs. at de forstærker konjunkturerne i stedet for at udjævne dem. Når ejendomspriserne stiger i gode tider, så bliver ejendomsavancen også større ved salg, hvormed ingen har incitament til at sælge. Modsat i dårlige tider vil man have yderligere incitament til at sælge.

#19 Kopskat
Tanken om at hver person (eller hver arbejdende person) skal betale et fast beløb i skat uden hensyn til formue eller indkomst er uanstændig. Det bedste eksempel på en kopskat i Danmark er den danske TV-licens. Siden denne er blev udvidet fra at dække tv-apparater til også at dække computere, telefoner, og internetforbindelser, er det meget få danskere, som ikke skal betale den. Man kan derfor argumentere for, at medielicensen er en kopskat. Medielicensen er som kopskat på nogle måder endnu mere regressiv end en almindelig kopskat, idet den opkræves pr. husstand, så en enlig studerende på SU skal betale lige så meget som et etableret ægtepar med to indkomster.

_________________________________________________________________________________________

Artiklen er skrevet med inspiration fra “Taxes, from best to worst” af DAN SULLIVAN